Røde Rose 2 er en børnehave: Hvor vi både er inde og ude. Hvor børn har mulighed for at eksperimentere og lege med vand, sand, jord og sne. Lære at omgås et bål, hugge med økse og snitte med kniv. Hvor der er plads til fordybelse. Hvor børn lærer at bruge og respektere naturen, og derved opnår en begyndende miljøbevidsthed. Hvor børn får erfaringer i at opbygge og indgå i relationer og danne nære venskaber. Hvor børn deltager i daglige opgaver som madlavning, borddækning oprydning, pasning af dyr osv. Hvor vi som voksne er nærværende og respekterer dit barn i stort og småt. Hvor børn i fællesskab nyder et varmt, økologisk og veltilberedt måltid mad. Hvor der er plads til hemmelige rum, lys og luft og fred og ro. Hvor der er plads til fest og farver, sjov og overraskelser. Hvor vi forventer stor forældredeltagelse.